Fornemmer du også rytmen?
Betonelementer og vinduesrammer, etage på etage, lodrette og vandrette linjer – rytmiske gentagelser, der danner mønstrer, som var det en vævning.
Vi ser stedet som vævet tekstil, hvor mønsteret er ved at ændre sig.
Hvad nu hvis Brøndby Strand ER en gigantisk væv – som omsætter energien, der frigives fra nedrivningen af de 5 højhuse*
– som dyrker den den omkringliggende jord* – som bygger rum til nye møder og som danner ramme for kunstneriske processer?
Kan vi væve et nyt mønster for Brøndby Strand – sammenflette nedrivning med opbygning og give beboerne redskaber til at kunne præge deres fremtidige by?
STUDIO WEAVING BEAT er et levende værksted, hvorfra vi dagligt kan følge med i områdets transformation og hvor vi kan møde og samarbejde med beboerne.
MÅLSÆTNING
Det er vores hensigt at give beboerne i Brøndby Strand et redskab til at udtrykke sig kunstnerisk.
Vi ønsker at de får mulighed for at forme og tage ejerskab over udviklingen af deres bydel.
støttet af
statens kunstfond
boligforeningerne i Brøndby Strand